Anita KOLLOID SØLV
- Naturens og hjemmets effektive antibiotikum

SYNTETISK ANTIBIOTIKA ANVENDES I STOR STIL AF DEN ETABLEREDE LÆGEVERDEN TIL BL.A. AT DRÆBE BAKTERIER. DESVÆRRE ER DER NOGLE KEDELIGE KENDSGERNINGER OMKRING FLERE TYPER AF ANTIBIOTIKA. DE DRÆBER F.EKS. OGSÅ DE GODE BAKTERIER, DER BØR VÆRE I DIT TARMSYSTEM OG MANGE BAKTERIER BLIVER SÅ RESISTENTE, AT DEN SYNTETISKE ANTIBIOTIKUM HELT MISTER SIN VIRKNING.

Det helt naturlige antibiotikum, kolloid sølv, angriber derimod kun de skadelige bakterier, så de gavnlige bakterier bevares og er tilmed langt mere effektiv imod de bakterier, der lettest bliver resistente.
Desuden er det et ikke-patentérbart naturprodukt, som er helt uden bivirkninger og som ethvert hjem kan bruge, når som helst der opstår et behov uden at behøve en recept fra lægen.

KOLLOID SØLV MOD RESISTENTE BAKTERIER
De kolloide sølvpartikler findes normalt i to former. Dels i den såkaldte ion-form og dels i partikelform, hvor sølv i sin elementære form findes som partikler i ultra-mikroskopiske størrelser.
Afhængig af fremstillingsprocessen, kan den indbyrdes fordeling af de to former afvige noget, men den mest almindelige form for kolloid sølv består som regel af 80-90% ion-sølv og resten i partikelform. Det er vigtigt, at der anvendes den renest tænkelige sølv i produktionen, så at kun sølv og ikke andre legeringer følger med i produktionen. Seriøse producenter anvender kun 99,99% rent sølv, hvilket i princippet er det reneste sølv der kan produceres. Der må absolut ikke anvendes Sterling sølv eftersom det er en legering der indeholder kobber.
Partiklerne og ionerne er så små, at hvis man lavede en mini-æske på en millimeter-3, så ville den kunne indeholde over en milliard sølv-ioner (ettusind millioner). Hvert ion er i stand til at neutralisere en svamp, en bakterie eller en virus.
Det der gør kolloid sølv særlig interessant, er, den måde det dræber på. Sølv har en meget stærk oxidativ egenskab. Sølv-ionerne opsuges af mikroorganismerne og bringer uorden i organismens indre kemiske processer. Det er almindeligt kendt, at den måde kolloid sølv dræber på, gør det uhyre vanskeligt for mikroorganismerne at mutere og skabe resistens imod sølvet. Derfor ser man kolloidt sølv som løsningen på problemet med de multi-resistente bakteriestammer som i dag ikke længere reagerer på forskellige penicillinbehandlinger.

SØLV-LØSNINGER TRUER LÆGER OG MEDICINALINDUSTRIEN
Hvorfor er denne viden ikke for længst blevet hvermands eje? Svaret er, at dette er en alt for enkel løsning til, at lægerne og medicinalindustrien kan profitere tilstrækkeligt på den.

Lægemiddelvirksomhedernes primære mål er ikke at gøre mennesker raske, men at tjene penge på, at forlænge folks sygdomssituation.

Overrasker det dig?

En lægemiddelvirksomhed skal generere så stor en afkastning som muligt til sine aktionærer. Det kan den kun gøre, hvis den arbejder med patentérbare substanser – og det er kolloid sølv jo ikke.

Virksomheden er også afhængig af, at få eneret til substansen i 10-15 år, så den har tid til at melke markedet så meget som muligt.
Eftersom man gennem sin patentbaserede monopolstilling desuden selv kan bestemme prisen på sit produkt, så er der gode forudsætninger for at kunne tjene mange penge. Ikke så underligt, at vi har medicinomkostninger her i landet, der begynder, at nærme sig astromiske proportioner.

KOLLOID SØLV – OG ANTHRAX / MILTBRAND TRUSLEN
Eftersom midicinalindustrien ikke vil beskæftige sig med kolloidt sølv, så er der, specielt i USA, opstået en folkelig bevægelse, der eksperimenterer med kolloid sølv. Det anslås, at der i dag findes cirka et par millioner mennesker over hele verden der anvender kolloidt sølv og antallet vokser for hver dag, hvilket gør lægemiddelvirksomhederne nervøse. Hvis folk begynder at helbrede sig selv, ville det betyde mindre indtægter til lægemiddelvirksomhederne. For at modvirke denne situation, så har virksomhederne oprettet specielle grupper som ikke laver andet end at misinformere om kolloid sølv.
Eksempelvis kan nævnes, at efter terrorangrebet den 11. september 2001, da der blev fundet anthrax / miltbrand rundt omkring, så var der en begavet borgmester i Florida, som udtalte til medierne, at hvis anthrax / miltbrand skulle finde vej til hans by, så var de forberedte. Borgmesteren forklarede, at man havde en beredskabsplan som gik ud på, at uddele flasker med kolloidt sølv til alle byens borgere.
Denne udtalelse vakte en så stor opstandelse, at lægemiddelvirksomhederne samlede alle deres ”eksperter” i området, som startede en smudskampgane mod borgmesteren og hans ”naive” udtalelser ”på et område han aldeles ikke kendte noget til”.
Ifølge ”eksperterne” skulle kolloid sølv betragtes som noget der overhovedet ikke havde nogen praktisk betydning, var totalt virkningsløse og som til og med kunne skade brugeren gennem en sølvforgiftning, en såkaldt Argyrios.
Med hjælp fra en samarbejdsvillig presse lykkedes det for lægemiddelvirksomhederne, at få den fremsynede borgmester til at pakke sammen og forlade sin post.

SØLVFORGIFTNING ER EN TOTAL UMULIGHED
Argyrios er et fænomen som kun er konstateret i nogle få tilfælde i begyndelsen af 1900´tallet, hvor mange lægemidler faktisk var sølvbaserede. Argyrios er en rent kosmetisk tilstand som man kunne rammes af, hvis man i kropsvævet akkumulerede omkring 10 gram sølv. Personer som fik Argyrios kunne få en lidt blågrå hudfarve, men derudover havde de det ganske udmærket.
Med til sagen hører, at på trods af, at lægemiddelvirksomhederne i dag nedgør brugen af sølv til bakteriebekæmpelse, så var sølv fra begyndelsen af 1900´tallet og helt frem til penicillinets indtog i starten af 1930érne det mest effektive som virksomhederne havde at byde på. Dog var det dengang ikke så effektivt og sofistikeret som det kolloide sølv, man anvender i dag. Tidligere blandede man sølv i alt muligt fra næsedråber til direkte indsprøjtning i blodbanerne.
Desværre var sølv ret dyrt på den tid. Dette, sammenholdt med, at den tids fremstillingsteknik ikke kunne producere de mikroskopiske kolloide partikelstørrelser vi har i dag, gjorde, at det ikke fik den udbredelse det burde have haft. Desuden blandede man sølvet med f.eks. salpetersyre for at frembringe sølvnitrat, en stærkt farvede substans.
Sølvnitrat, der indeholder store sølvpartikler, er den substans, som lægemiddelvirksomhederne forsøger at sidestille med det elektro-kolloide sølv, der kan fremstilles i dag. Der er dog en meget stor forskel på dem. De partikler der anvendtes dengang, blev fremstillet af kemisk vej, eller ved at man knuste sølvet ad mekanisk vej. Den store partikelstørrelse førte til, at sølvpartiklerne sad fast i cellemembranen og ophobede sig. Når der så var samlet tilstrækkelig meget sølv i kroppen, så kunne den pågældende person antage en blågrå farve.
I dag er partiklerne tusinde gange mindre og kan umuligt sidde fast i cellemembranen, men passerer helt uhindret ind og ud af kroppen.

KUN VED AT DRIKKE 1.000 LITER KOLLOID SØLV KAN DU MÅSKE FÅ LIDT ”UBEHAG”
Selv om man fejlagtigt skulle antage, at alt det sølv, som vi får i os gennem kolloid sølv kunne ophobes i kroppen, så ville det kræve, at du drak cirka 1.000 liter, for at komme op på 10 gram sølv. Eftersom de mest udbredte kolloide sølv-produkter indeholder cirka 10 ppm (parts pr. million), hvilket svarer til 10 milligram sølv pr. liter vand, så ville det tage dig cirka 27 år, at nå op på 10 gram sølv, selv om du drak en deciliter kolloid sølv om dagen.
Mere realistiske doseringer ligger fra nogle få teskefulde til en halv deciliter i terapeutiske sammenhænge. Ved en halv deciliter pr. dag skulle det tage over 54 år, at ophobe de 10 gram sølv, der kræves for at få Argyrios og ved nogle få teskefulde om dagen, ville det tage flere hundrede år. Og disse tal er endda baseret på den antagelse, at alt sølv blev ophobet og at intet forlod kroppen.

MEN KOLLOID SØLV KAN IKKE OPHOBES I KROPPEN
Men fakta er, at sølvpartikler i den størrelse vi taler om, er alt for små til at kunne ophobes i kroppen. Til sammenligning kan nævnes, at de røde blodlegemer er på ca. 8 mikrometer, mens kolloide sølvpartikler kun er fra 0,001 – 0,01 mikrometer.
Sølvpartiklerne følger blodet rundt i kroppen, udfører det de skal og forlader derpå kroppen igen gennem afføringen eller urinen, når de har udrettet det de skulle. Dog kan små mængder optages midlertidigt i kroppen, for at gøre nytte i opbygningen af dit immunforsvars funktioner. Det er påvist, at sølv anvendes af immunforsvaret ved modningen af T-lymfocyterne, kroppens hvide blodlegemer.
Der findes mennesker der i længere tid har drukket kolloid sølv, mens de samtidigt nøje har fulgt og analyseret sølv-indholdet i både urin og blod. Man har på den måde konstateret, at sølvet bare lånes af kroppen for en tid, for derefter at blive udskilt via urinen. Det er altså klart konstateret, at kolloid sølv ikke forårsager nogen stor ophobning af sølv i kroppen, sådan som visse læger og lægemiddelvirksomheder forsøger at bilde folk ind.

SØLV STIMULERER PRODUKTIONEN AF HVIDE BLODLEGEMER
Kolloid sølv er altså ikke bare i stand til at dræbe BAKTERIER, SVAMPE, VIRUS OG BACILLER, det stimulerer desuden immunforsvaret ifølge oplysninger der blev publiceret allerede i 1916 i det amerikanske gynækolog-tidsskrift ”Transactions of the American Association of Obstetricians and Gynecologists”. Gennem de undersøgelser man udførte, viste det sig, at indtagelse af kolloid sølv medførte, at kroppen bel i stand til at fordoble antallet af hvide blodlegemer – det vil sige, at man kraftigt øgede kroppens forsvarsevne.

STØRRE EFFEKT TAKKET VÆRE MODERNE TEKNIK
Nutidens ekstremt findelte kolloide sølv er mange gange mere effektivt end det, man havde til rådighed i begyndelsen af 1900´tallet, eftersom der i dag kan være betydeligt flere sølv-ioner i vandet. Des flere og des mindre sølv-ioner den kolloide sølv indeholder, des mere effektiv er den. Eftersom hvert sølv-ion kan dræbe en mikroorganisme, så forstår man hvor effektiv selv små mængder kan være.
For hundrede år siden knuste man sølv-partiklerne ved hjælp af ”møllesten” hvilket gav nogle store og frem for alt varierende størrelser på partiklerne. Partikler som var så tunge, at de hurtigt sank til bunds i flasken, hvorved vandet mistede sin effekt. Vandets effektive holdbarhed var derfor kun nogle få uger. I dag, hvor de kolloide sølv-partikler indgår i vandets molekyler og ikke kan bundfælde, er holdbarheden snarere flere år.
I begyndelsen af 1900´tallet var sølv det bedste man havde, at ty til, når man stod overfor vanskelige sygdomme og prisen var også derefter. En enkel behandling med sølv kunne på den tid koste, hvad der i dag ville svare til 4.000 kr. Mange overlevede sygdomme, der ellers var vanskelige at behandle, ved at man sprøjtede sølv direkte ind i årerne og disse mennesker var selvsagt lykkelige for at de havde råd til at blive behandlet med kolloid sølv.

SØLV ER LIGE SÅ VIGTIGT SOM JOD
I en rask person findes der naturlige mængder af sølv, specielt i Thymus-kirtlen og i mandlerne som begge er vigtige for kroppens immunforsvar. Thymus-kirtlen er faktisk selve udklækningsstedet for de hvide blodlegemer, de såkaldte T-lymfocyter. Desværre er der i dag meget få læger som overhovedet er klar over, at sølv anvendes i immunforsvaret. Vi må håbe på, at flere og flere med tiden vil blive opmærksom på denne forbindelse.
Man kan drage en parallel til opdagelsen af, hvor vigtigt mineralet Jod er for den menneskelige organismes funktioner. Det var først i 30+erne, at man opdagede, at hvis vi ikke dagligt fik en dosis på nogle få milliontedele gram Jod, så udviklede vi hurtigt problemer i skjoldbruskkirtlen i form af struma. Nu om stunder har vi jodberiget slat som sikrer, at vi ikke rammes af jodmangel. Sølv spiller en lige så vigtig rolle i kroppen, blot drejer det sig her om, at styrke immunforsvaret.

NATURLIG GØDNING HAR SØLV – KUNSTGØDNING HAR IKKE
Når nu sølv har en så god effekt på bakterier, svampe og virus, så er det overraskende, at udviklingen ikke har formået at udnytte det på både mennesker og dyr. Problemet er også, at vi på grund af den flittige brug af kunstgødning ikke får særlig meget sølv via kosten. Kunstgødningen udpiner vore landbrugsjorde for alle de vigtige mineraler som kroppen er så afhængig af. Det siger sig selv, at hvis man år efter år frembringer afgrøder, der har trukket en mængde mineraler op af jorden og så kun lægger 3 mineraler tilbage (NPK), så vil markerne hurtigt blive udpint for mineraler.
Sølv findes normalt i meget af det vi spiser. Som eksempel kan nævnes at mælk og bananer normalt indeholder relativt høje mængder sølv. Man regner med, at vi dagligt får cirka 100 mikrogram sølv gennem kosten. Det svarer til 2 teskefulde kolloid sølv med en styrke på 10 ppm, så det er rimelig let at kompensere for mangler i kosten ved at tage et kosttilskud af kolloid sølv.
En amerikansk rapport ved navn ”Earth Summit Report” fra 1992 konstaterer, at vi i dag har 85% færre mineraler i vore jorde end for 100 år siden. En skræmmende kendsgerning, når man tænker på, at mineraler er endnu vigtigere for kroppen end selv vitaminer. Uden mineraler kan kroppen ikke bygge de enzymer, der bruges til at optage næring fra den mad vi spiser. Uden mineraler går kroppen helt enkelt i stå. Mineraler anvendes som en slags katalysator i en mængde kemiske proceser i kroppen og skal derfor være tilstede for at vi kan fungere. Udryddelsen af mineraler fra vore jorde er helt klart en af hovedårsagerne til, at så mange mennesker rammes af sygdomme i dagens samfund. Dette er et faktum som vore politikere må blive mere bevidste om.

RENT VAND MED KOLLOID SØLV
Kolloid sølv er særdeles velegnet til at rense drikkevand med. Blot 2% tilsætning af kolloid sølv, med en styrke på 10 ppm, desinficerer drikkevand i lang tid. Sølv-ionerne dræber bakterier, virus og svampe og sørger for, at de ikke kan formere sig uhæmmet.
Kolloid sølv, er helt klart en billig måde, at sørge for, at mennesker i den tredje verden får adgang til rent drikkevand. En af de bedste måder, at hjælpe dem med at få orden på deres livssituation ville være, at sende dem det nødvendige udstyr til at producere kolloid sølv. På den måde ville man både få rent drikkevand, samtidig med, at man kunne behandle diverse infektioner. Kolloid sølv har til og med effekt på HIV og AIDS, hvilket kunne have ført til, at vi kunne have bremset det omfang som sygdommen har fået.
Desværre er det nok sådan, at verdenssamfundets kapitalinteresser, med medicinalindustrien, WHO og FN i spidsen, i virkeligheden ikke ønsker at få bugt med alle sygdomme. Enten på grund af frygt for en kraftig befolkningseksplosion, eller for tab af medicin-indtægter.

LÆG EN SØLVMØNT I VANDET
Sølv har været anvendt til bekæmpelse af mikroorganismer helt tilbage til antikkens dage.
De gamle grækere beklædte indersiden af deres vand- og vintønder med sølv, hvilket fik indholdet til at holde sig frisk i meget længere tid.
Amerikanske nybyggere anvendte et trick med, at lægge en sølvdollar i mælken, hvorved den klarede sig bedre. Samme metode blev anvendt i Sverige i begyndelsen af 1900´tallet, hvor man lagde en sølvmønt i vandkarret for at modvirke, at vandet blev dårligt for tidligt.
Visse instanser, mest mis-informationsgrupper fra lægemiddelvirksomheder, påstår, at det skulle være skadeligt, at indtage sølv. Samtidig hævder andre instanser, at det er helt ufarligt. WHO har for nyligt droppet alle øvre grænseværdier for rent elementært sølv – baseret på, at man har konstateret, at elementært- og ionisk sølv ikke forårsager nogen som helst skader på menneskekroppen. Det Svenske Livsmedelsverket har ikke fastsat nogle begrænsninger for sølv og der findes forskellige madvarer, hvor sølv indgår som en godkendt ingrediens.

SØLV ER GODKENDT SOM SIKKERT FARVESTOF I MAD
I fødevaresammenhæng er sølv godkendt som et blåt farvestof. I fødevarebutikkerne kan man købe et produkt fra firmaet Santa Maria som hedder ”Sølvkugler”. Indholdet ser ud præcis som det lyder. Sølvkuglerne anvendes flittigt som pynt på kager og bagværk. De består helt enkelt af sukkerkugler, som man har belagt med en tynd hinde af rent sølv – farvestoffet E174.
Kigger man nærmere på hvor meget sølv en 3 mm. Kugle egentlig består af, så bliver man lidt overrasket. Blot én kugle svarer nemlig til cirka 30 ml. af en stærk 10 ppm kolloid sølv – altså cirka 6 teskefulde, Hvis nu sølv skulle være så farligt at indtage, hvordan i alverden kan det så være, at man kan købe det i sit lokale supermarked?
Og hvordan kan man derpå strø det på is og kager og lade børn spise 20-30 kugler uden at bekymre sig?

FRA PESTEN FREM TIL I DAG – SØLVETS HELBREDENDE HISTORIE
1300
På 1300´tallet da pesten hærgede i hele Europa, undgik adelen stort set at blive smittet. Det forklarer man med, at til forskel fra almindelige mennesker så anvendte adelen ofte sølvbestik, sølvtallerkener og sølvbægre, hvorved de fik tilstrækkeligt med sølv-ioner i sig til at dræbe de bakterier, der forårsagede pesten.
De gav endog deres spædbørn en narresut af sølv eller en sølvske til at ligge og sutte på. De sølv-ioner som barnet suttede af, gav en naturlig beskyttelse mod de bakterier der spredte pesten. Det er i øvrigt fra denne skik, at vi har fået et begreb, der hedder ”at være født med en sølvske i munden”.
I Kina findes der nogle urgamle traditioner som bl.a. anbefaler folk at altid have en sølvgenstand i huset, hvis nogen skulle blive bidt af en hund med hundegalskab. I så tilfælde skulle man gnide sølvgenstanden ind i såret og på den måde undgå, at blive smittet. I sin bog ”Colloid Chemistry” konstaterer dr. Jerome Alexander, at sølv-ioner som gnides løs fra en sølvgenstand faktisk dræber skadelige bakterier.
1880
Historiske tekster beretter, at seriøse medicinske forsøg med kolloid sølv strækker sig tilbage til 1880érne, da man anvendte kolloid sølv for at behandle tyfus og miltbrand endda med gode resultater.
1990
I begyndelsen af 1900´tallet forskedes der meget i kolloid sølv. Desværre er meget af den gamle viden gået tabt i takt med, at de videnskabsmænd som lå inde med denne viden, har forladt os. Heldigvis findes der en hel del nedskrevet i form af publicerede artikler og bøger.
Dr. Henry Crookes betragtes som regel som faderen til den brede anvendelse af kolloid sølv i begyndelsen af 1900´tallet. Han anvendte det bl.a. til at behandle GONORRÉ, TUBERKULOSE, STAFYLOKOKKER og andre smitsomme micro-organismer. Hans videnskabelige rapporter kan sammenfattes i hans påstand om, at der ikke findes nogen kendt mikrobe som ikke kan dræbes af kolloid sølv i et laboratorium indenfor 6 minutter.
1915
I 1915 opdagede dr. A. Leggeroe at kolloid sølv ikke blot beskyttede nyfødtes øjne mod infektioner, men også beskyttede voksne. Han fandt, at det var den absolut bedste løsning for alle øjeninfektioner. Han opdagede, at kolloid sølv aldrig forårsagede bivirkninger og aldrig førte til synsnedsættelser. Han konstaterede, at selv ondartede øjeninfektioner forsvandt efter kun få spray-behandlinger med kolloid sølv. Sammenlign dette med de mange antibiotikabaserede slaver som tager flere uger inden man – hvis man er heldig – får et vellykket resultat.
1917
Dr. Malcolm Morris rapporterede i 1917, at kolloid sølv fungerede vældig godt i behandlingen af forstørret eller betændt prostata hos mænd. Sædvæske som af og til rammes af blødninger, er ofte et tegn på en infektion i prostata. En behandling der består i, at drikke kolloid sølv, har vist sig, at være meget effektiv overfor denne type af infektioner. Han opdagede, at selv hæmorider reagerede meget positivt på sølvet. Han påviste endda senere, at eksem blev bedre med kolloid sølv.

LANDBRUGSDYR BLEV RASKE MED KOLLOID SØLV
1925
Omkring 1925 fandtes der i USA mange store kvægfarme. Mange dyr døde af forskellige virus- og bakterieinfektioner. Det bedste våben som dyrlægerne havde til rådighed på den tid var kolloid sølv. Det blev brugt med stor succes.
Difteritis og stivkrampe (tetanus) var et virkeligt problem på den tid. Videnskabsmænd afprøvede giftstoffer på forsøgsdyr i forsøg på at finde en løsning på problemet. I 1919 lykkedes det for dr. Alfred Searle ved hjælp af kolloid sølv, at beskytte kaniner mod normalt dødelige doser af tetanus. Kaninerne som fik kolloid sølv overlevede endda doser der var 5 gange støre end den normale dødelige dosis.
Dr. J. Mark Hovel skrev i ”British Medical Journal”, at kolloid sølv var speciel god til at kontrollere virus. Hans forsøg omfattede bl.a. kighoste og hals- og næseinfektioner. En almindelig forkølelse trak sig hurtigere tilbage ved brug af kolloid sølv, konstaterede han.

ANTIBIOTIKAENS INDTOG BETØD AT SØLVET BLEV GLEMT
1940-1950
Interessen for kolloid sølv dalede i 1940érne og 50érne, fordi man havde opfundet antibiotikaen.
Lægemiddelvirksomhederne opgav det naturlige sølv og lagde al deres forskning på de patentérbare kemiske antibiotiske substanser man nu havde opdaget. Desværre vidste man ikke dengang, at man ville komme til at stå overfor et gigantproblem med den fremvoksende resistensudvikling som de antibiotiske præparater ville være årsag til. Man burde i stedet fortsat have satset på kolloid sølv, som ikke fremkalder resistensudvikling. (Men desværre var det syntetiske antibiotikum økonomisk set det mest indbringende).
Forskellen ligger i, at antibiotika sætter bakterierne ud af spil gennem forgiftning. Men en mikroorganisme kan med tiden mutere og blive resistent imod denne antibiotika-gift. Kolloid sølv derimod dræber mikroorganismen ved at kvæle den.
Egentlig dræber sølv bakterier, svampe og virus på 3 forskellige niveauer: katalytisk oxidering, reaktion med cellemembranen samt hindring af en DNA-duplikering.

SØLVETS VÆRDI BELV GENOPDAGET GENNEM NY FORSKNING
1963
I 1963 opdagede man, at kolloid sølv var uovertruffen til at dræbe gær og svampe. Forskning med kolloid sølv blev genoptaget 1970´erne da Dr. Carl Moyer, Dr. H. Margarf og Dr. L. Brentano fik statslige midler til at gennemføre forsøg, der skulle finde bedre løsninger til at behandle brandskader. De fleste antiseptiske midler som blev brugt til dette formål, fremkaldte flere negative bivirkninger end positive virkninger. Antibiotika virkede kun kort tid inden bakterierne blev resistente. Desuden var der ingen antibiotika der virkede på bakterien Pseudomonas Aeruginosa, en frygtet bakterie der angriber brandsår.
Efter at have studeret lægelitteratur fra begyndelsen af 1900´tallet begyndte Dr. Margarf at eksperimentere med kolloid sølv. Han opdagede, at selv små mængder kolloid sølv dræbte Pseudomonas Aeruginosa og at vævet helede dobbelt så hurtigt. Ifølge manges vurdering får kolloid sølv det tilstødende væv til at gå tilbage til stamcellelignende strukturer – og vævet regenererer sig hurtigere med mindre arvæv som resultat.

SØLV KAN OPBYGGE NYE STAMCELLER
Der findes en anden teknik som udnytter sølvets evne at omdanne celler til stamceller. Robert O. Becker har udviklet den og den bygger på, at man ved hjælp af en sølvbaseret bandage i kombination med elektrisk stimulering af vævet.
Robert O. Becker gjorde også den fantastiske opdagelse, at celler, som udsættes for sølv-ioner, faktisk de-differentierer og omdannes til stamceller. Disse celler kan derefter differentiere og blive til en specialiceret celletype som f.eks. hud- eller knogleceller, som det område som cellen befinder sig i måtte kræve. Dette er forklaringen på, at sår og brandskader læges bedre og hurtigere, når de er i kontakt med kolloid sølv. Det kolloide sølv holder samtidig området bakteriefrit, så det ikke bliver inficeret mens det læger.

De. Bretano fandt, at kolloid sølv, var det bedste brandsårs-antiseptikum han nogensinde havde fundet. Han konstaterede, at uanset hvor meget eller hvor ofte det blev anvendt, så farvede det ikke huden på samme måde som andre sølvforbindelser som sølvnitrat eller sølvsulfat gjorde. Også han konstaterede, at bakterierne ikke kunne udvikle resistens mod kolloid sølv, som de kunne mod antibiotika. Han offentliggjorde sine opdagelser i bladet ”Surgical Forum”.